Hold dig opdateret om skatteregler, nye lovtiltag.

Kort intro om de enkelte virksomhedstyper:

Aktieselskab (A/S)

Ejerforhold
Et aktieselskab kan have én eller flere ejere, der kan være såvel privatpersoner som selskaber.

En persons eller et selskabs ejerandel af selskabet bestemmes af hvor stor en del af aktieselskabets kapital, som vedkommende har indskudt eller erhvervet.

Ledelse og tegningsret
Et aktieselskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen, hvor selskabets kapitalejere kan give møde og stemme om ethvert af selskabets forhold.

Et aktieselskab skal have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet vælges af generalforsamlingen og skal bestå af mindst 3 medlemmer.

Opererer selskabet med en bestyrelse, må direktøren i selskabet kan ikke være formand eller næstformand i bestyrelsen, og flertallet af bestyrelsens medlemmer, må ikke være direktører i selskabet.

Opererer selskabet med et tilsynråd, må direktøren i selskabet ikke være medlem af tilsynsrådet.

Selskabets direktør ansættes og afskediges af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Direktionen forestår og har ansvaret for den daglige drift, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse.
Med mindre vedtægterne bestemmer andet, bliver anpartsselskabet forpligtet af aftaler, der indgås af det samlede centrale ledelsesorgan, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Hæftelse
Selskabets kreditorer kan alene søge sig fyldestgjort i selskabets kapital.

Ved at stifte et aktieselskab, taber stifteren således som udgangspunkt alene det beløb, der er skudt ind i selskabet, hvis selskabet går konkurs.
En bank eller anden finansieringsinstitut vil dog ofte stille som betingelse, at selskabets stifter eller ledelse hæfter personligt for eventuelt optagede lån.

Kapitalkrav
Stiftelsen af et aktieselskab kræver, at der foreligger en selskabskapital på mindst kr. 400.000,00.

Selskabskapitalen kan være indbetalt kontant, men den kan også foreligge ved andre værdier end kontanter (apportindskud), f.eks. en tidligere personlig dreven virksomhed, en produktionsmaskine, m.v..
Hvis selskabet stiftes kontant, kan man nøjes med alene at indskyde 25 % af selskabskapitalen. Såfremt selskabets forhold senere nødvendiggør, at den resterende selskabskapital skal indbetales, skal dette ske senest 2 uger efter, at selskabets ledelsesorgan har fremsendt anmodning herom.
Såfremt kapitalen tegnes med andre værdier end kontanter, kræves det, at der foreligger en revisorerklæring, der angiver værdien af det indskudte aktiv.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Et aktieselskab skal udarbejde og offentliggøre regnskab, der som hovedregel skal revideres af en revisor.

Selskabets årsregnskab skal senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et aktieselskab er, modsat en enkeltmandsvirksomhed og et interessantskab, et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet skal således svare skat af eventuel fortjeneste, ligesom et evnetuelt underskud alene kun kan modregnes i fremtidig indkomst i selskabet.

Anpartsselskab (ApS)

Ejerforhold
Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, der kan være såvel privatpersoner som selskaber.
En persons eller et selskabs ejerandel af selskabet bestemmes af hvor stor en del af anpartsselskabets kapital, som vedkommende har indskudt eller erhvervet.

Ledelse og tegningsret
Et anpartsselskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen, hvor selskabets kapitalejere kan give møde og stemme om ethvert af selskabets forhold.
Den daglige ledelse i et anpartsselskab kan bestå af en direktion eller en bestyrelse eller af begge dele. Læs mere om ledelsens opgaver, forpligtelser og ansvar her.
Med mindre vedtægterne bestemmer andet, bliver anpartsselskabet forpligtet af aftaler, der indgås af det samlede centrale ledelsesorgan, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Hæftelse
Selskabets kreditorer kan alene søge sig fyldestgjort i selskabets kapital.
Ved at stifte et anpartsselskab taber stifteren således som udgangspunkt alene det beløb, der er skudt ind i selskabet, hvis selskabet senere skulle gå konkurs.
En bank eller anden finansieringsinstitut vil dog ofte stille som betingelse, at selskabets stifter eller ledelse hæfter personligt for eventuelt optagede lån, hvorefter den begrænsede hæftelse i praksis er illusorisk. Kontakt os for yderligere rådgivning.

Kapitalkrav
Stiftelsen af et anpartsselskab kræver, at der foreligger en selskabskapital på mindst kr. 50.000,00.
Selskabskapitalen kan være indbetalt kontant, men den kan også foreligge ved andre værdier end kontanter (apportindskud), f.eks. en tidligere personlig dreven virksomhed, en produktionsmaskine, m.v..
Såfremt kapitalen tegnes med andre værdier end kontanter, kræves det, at der foreligger en revisorerklæring, der angiver værdien af det indskudte aktiv.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Et anpartsselskab skal udarbejde og offentliggøre regnskab, der som hovedregel skal revideres af en revisor.
Selskabets årsregnskab skal ske senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et anpartsselskab er, modsat en enkeltmandsvirksomhed og et interessantskab, et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet skal således svare skat af eventuel fortjeneste, ligesom et evnetuelt underskud alene kan modregnes i fremtidig indkomst i selskabet.

Iværksætterselskab (IVS)

Et iværksætterselskab (IVS) kan stiftes for 1 kr. i startkapital. Selskabet skal dog i stedet spare 25 % af det årlige overskud op indtil selskabskapitalen og en særlig reserve udgør 40.000 kr. IVS’er er omfattet af selskabsloven.

Iværksættere kan stifte et IVS med en selskabskapital på mellem 1 kr. og 39.999 kr. Selskabet skal herefter opbygge kapitalen i selskabet ved at selskabet spare 25 % af det årlige overskud op, indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til det opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet, hvis anpartshaverne ønsker det, om registreres til et anpartsselskab (ApS).

Iværksætterselskaber er omfattet af selskabsloven.

Væsentlige forskelle på IVS og andre virksomhedsformer
Fordelen ved IVS frem for andre selskabsformer (fx ApS og A/S) er det lille krav om selskabskapital, mod at selskabet sparer op af overskuddet. I modsætning til mulighederne i andre selskaber, kan betalingen for selskabskapitalen (anparterne) i et IVS kun være kontanter.

I modsætning til enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren hæfter ubegrænset for enkeltmandsvirksomhedens forpligtelser, hæfter ejere i iværksætterselskaber kun med deres betaling for anparterne. Hæftelsen for iværksætterselskabers forpligtelser er med andre ord begrænset til selskabets formue. Til gengæld skal iværksætterselskaber udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, og årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, hvilket ikke er tilfældet for enkeltmandsvirksomheder.

Registrering i ejerbog og Det Offentlige Ejerregister

Iværksætterselskaber skal lige som andre selskaber føre en ejerbog over samtlige ejere og panthavere. Desuden skal ejere, som råder over 5% eller mere af kapitalen eller stemmerne registreres i Det Offentlige Ejerregister. Reglerne for disse registreringer er beskrevet i ‘Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister’.

Ejeraftaler

I selskaber med mere end en ejer vil der ofte opstår situationer hvor ejerne ikke er helt enige om hvem der kan træffe hvilke beslutninger og i hvilken retning selskabet skal gå. En anden situation, der ofte giver anledning til tvist, er hvor en eller flere af ejerne ønsker at træde ud af selskabet eller måske videreføre det alene.

Løsningen på sådan en konflikt kan ikke findes i selskabslovgivningen, hvorfor parterne er nødt til at indgå en civil aftale om, hvordan disse situationer og andre skal håndteres.

Aftalen indgås bedst i forbindelse med stiftelsen af selskabet da situationerne så endnu ikke er opstået.
En sådan aftale mellem ejerne kaldes meget beskrivende for en ejeraftale.

Ejeraftalen kan f.eks. regulere følgende forhold:

Direktionens og bestyrelsens sammensætning
• Hvilke beslutninger som kræver kvalificeret majoritet til vedtagelse
• Overdragelse af anparter
• Forkøbsret
• Ret til at sælge eller købe kapitalandele
• Forbud mod pantsætning af anparter
• Anden overgang af anparter (f.eks. i tilfælde af død eller skilsmisse)
• Hemmeligholdelse

• Lovvalg og værneting
• Konkurrenceklausul
• Kundeklausul
• Udpegning af revisor
• Regnskabspraksis
• Udbyttepolitik
• Finansiering
• Opsigelse

 

Erhvervsstyrelsens gebyrer
• Stifte et selskab ved anmeldelse til styrelsen: 2.150 kr.
• Stifte et selskab via webreg: 670 kr.
• Ændringer i registrerede selskaber ved anmeldelse til styrelsen:  340 kr.
• Ændringer i registrerede selskaber via webreg: 180 kr.

 

Det Offentlige Ejerregister
• Fra december 2014 skal alle aktie-, partner- og anpartsselskaber (inkl. iværksætterselskaber) registrere kapitalejere, som ejer mere 5 % eller derover af den samlede
selskabskapital eller de samlede stemmerettigheder i Det Offentlige Ejerregister.

• Formålet er at skabe større åbenhed og gennemsigtighed og den 15. juni 2015 bliver registret således offentligt.

• Det nye register kommer til at ligge på virk.dk og skal ikke ses som en erstatning for ejerbogen, der stadig skal føres og primært er til for selskabets ejere.

• Selskaber som stiftes den 15. december 2014 eller senere skal registrere ejerforholdene senest 2 uger efter stiftelsen. Det samme gælder ændringer i alle selskaber,   som foretages efter 14. december 2014.

• Selskaber der er stiftet før den 14. december 2014 eller tidligere har 6 måneder til at registrere ejerforholdene, hvis der ikke laves ændringer efter denne dato.

• Registret er ikke begrænset til ovennævnte gruppe af kapitalejere. Også ejere af ihændehaveraktier skal registreres – også selv om de ejer mindre end 5 % af kapitalen   eller stemmerettighederne.

• Panthavere, og juridiske enheder med indflydelse i selskabet i øvrigt, skal ligeledes registreres, hvis de råder over stemmerettigheder i selskabet.

• Er der tale om ejere, som ejer 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, er selskabet ansvarlig for registreringen.

• De øvrige registreringspligtige er selv ansvarlige for registreringen.

• Ved manglende overholdelse af registreringspligten kan både selskabet og kapitalejerne ifalde bødestraf. Herudover skal selskabets revisor afgive bemærkning om den   manglende overholdelse af reglerne i selskabets årsrapport.

• Udelukkende selvstændige juridiske enheder kan indgå i registret, der således udelukker enkeltmandsvirksomheder og andre ikke-selvstændige juridiske enheder. I   tilfældet med enkeltmandsvirksomheden vil det være personen bag virksomheden, som skal medtages i registreret.

• Ejerandelene angives i intervaller på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 og 100 %. Registret skal således opdateres når en kapitalejer bevæger sig fra ét interval til et andet.  Registret skal ligeledes opdateres når tærskler på 1/3 og 2/3 af selskabskapitalen eller stemmerettighederne overskrides.

• Registreret skal indeholde navn, bopæl og CPR-nr. på danske personer, navn, CVR-nr. og hjemsted for danske selskaber, og anden entydig identifikation af udenlandske   ejere.