Hold dig opdateret om skatteregler, nye lovtiltag.

Kort intro om de enkelte virksomhedstyper:

Enkeltmandsvirksomhed:

Ejerforhold
En enkeltmandsvirksomhed har – og kan kun have – én ejer, der skal være en fysisk person.
Begrænsningen i ejerforholdet afskærer dog ikke indehaveren fra at ansætte medarbejdere, der i større eller mindre omfang varetager driften af virksomheden.
En enkeltmandsvirksomhed kan efterfølgende omdannes til et aktie- eller anpartsselskab efter reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse.

Ledelse og tegningsret
Virksomhedens indehaver er eneberettiget til at træffe alle beslutninger vedrørende virksomheden.
Virksomheden tegnes overfor omverdenen af indehaveren alene. Tegningsbeføjelsen kan dog ligeledes meddeles en ansat ved en prokurafuldmagt.

Hæftelse
Enkeltmandsvirksomheden og indehaveren er overfor omverdenen identiske.
Virksomhedens kreditorer kan således rette kravet mod såvel virksomheden som indehaveren. Med andre ord tjener både virksomhedsformuen og indehaverens øvrige, personlige formue til sikkerhed for kreditorers eventuelle krav.
Da virksomhedens drift således kan have fatale, personlige, økonomiske konsekvenser, bør virksomhedsformen og risikoen herved nøje overvejes inden opstart.

Kapitalkrav
Der er, modsat ved f.eks. anpartsselskaber og aktieselskaber, ingen lovkrav om en vis virksomhedskapital ved opstart.
Virksomheden kan således opstartes uden der indskydes midler overhovedet. Af samme årsag er virksomhedsformen også den mest udbredte i Danmark.
Vær opmærksom på, at de manglende regler om startkapital modsvares af reglerne om personlig hæftelse, jf. ovenfor.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Ved etableringen af en enkeltmandsvirksomhed, kan indehaveren vælge mellem 3 forskellige beskatningsformer:
1) Personskattelovens regler
2) Virksomhedsordningen
3) Kapitalafkastordningen

Ved underskud i personligt drevne virksomheder er der mulighed for at udnytte underskuddet i øvrig personlig indkomst eller ægtefællens indkomst. På den måde kan beskatningen af øvrig indkomst nedsættes.

Enkeltmandsvirksomhedens regnskab skal ikke offentliggøres gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligesom enkeltmandsvirksomheden ikke på anden måde er forpligtet til at offentliggøre informationer om virksomhedens kapitalforhold, drift, m.v.

Interessentskab (I/S)

Ejerforhold
Et interessentskab har to eller flere ejere, der kan være såvel fysiske personer som selskaber. Virksomhedsformen kan således alene anvendes, hvis virksomheden skal ejes af flere.

Bemærk, at et interessentskab anses for stiftet allerede ved stifternes aftale om at påbegynde en erhvervsmæssig aktivitet i fællesskab. Et interessantskabet kan endda anses for at være stiftet stiltiende. Hvis man overvejer at påbegynde virksomhed sammen med én eller flere deltagere, er det derfor af afgørende betydning, at man forudgående har kendskab til reglerne på området, herunder særligt hæftelsesreglerne, ligesom det er anbefalelsesværdigt, at der udarbejdes interessentskabskontrakt, forinden virksomhedens aktiviteter opstartes.

Ledelse og tegningsret
Der er, som ved f.eks. aktie- og anpartsselskaber, ikke lovkrav om, at interessentskabet skal have en ledelse i form af en direktion, en bestyrelse eller lignende. Interessenterne kan således selv beslutte, om og i givet fald hvilken ledelse interessentskabet skal have.
Med mindre andet er bestemt i en eventuel interessentskabskontrakt, kræver alle væsentlige beslutninger i det interne forhold enighed mellem samtlige interessenter, hvorimod hver enkelt interessent overfor omverdenen kan forpligte virksomheden.

Såfremt en virksomhed drives i interessentskabsform, anbefales det, at der udarbejdes en interessentskabskontrakt, der bl.a. regulerer:
– Interessenternes arbejdsforpligtelse
– Finansieringen af interessentskabet
– Tegningsretten
– Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
– Udtræden af interessentskabskontakten, herunder ved død, skilsmisse, umyndiggørelse, m.v.
– Opløsning af interessentskabet
– Kundeklausul og/eller Konkurrenceklausul
– Misligholdelse
– Lovvalg og værneting

Hæftelse
Hver enkelt interessent hæfter personligt, solidarisk og principalt for interessantskabets forpligtelser.
Den enkelte interessent hæfter således med hele sin personlige formue for al gæld i interessantskabet, ligesom den enkelte kreditor kan vælge at rette kravet direkte mod den enkelte interessent, uden forinden at skulle undersøge, om interessentskabet – eller den/de øvrige interessent(er) – kan og vil betale.
Såfremt en interessent afholder en fordring, der påhviler interessentskabet, må denne rette et regreskrav mod den eller de øvrige interessent(er).

Kapitalkrav
Der er ingen lovkrav om en vis kapital ved opstart.
Interessentskabet kan således opstartes uden midler overhovedet. Det manglende kapitalkrav modsvares dog af reglerne om den personlige hæftelse, jf. ovenfor.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Interessentskabet er i udgangspunkt ikke forpligtet til at offentliggøre regnskaber eller øvrige informationer. Såfremt samtlige interessenter er kapitalselskaber, skal regnskabet dog opgøres i overensstemmelse med reglerne herom.
Et interessentskab er skatteretligt transparent, hvorfor der foretages beskatning af interessentskabets overskud eller underskud hos den enkelte interessent.

Aktieselskab (A/S)

Ejerforhold
Et aktieselskab kan have én eller flere ejere, der kan være såvel privatpersoner som selskaber.

En persons eller et selskabs ejerandel af selskabet bestemmes af hvor stor en del af aktieselskabets kapital, som vedkommende har indskudt eller erhvervet.

Ledelse og tegningsret
Et aktieselskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen, hvor selskabets kapitalejere kan give møde og stemme om ethvert af selskabets forhold.

Et aktieselskab skal have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet vælges af generalforsamlingen og skal bestå af mindst 3 medlemmer.

Opererer selskabet med en bestyrelse, må direktøren i selskabet kan ikke være formand eller næstformand i bestyrelsen, og flertallet af bestyrelsens medlemmer, må ikke være direktører i selskabet.

Opererer selskabet med et tilsynråd, må direktøren i selskabet ikke være medlem af tilsynsrådet.

Selskabets direktør ansættes og afskediges af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Direktionen forestår og har ansvaret for den daglige drift, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse.
Med mindre vedtægterne bestemmer andet, bliver anpartsselskabet forpligtet af aftaler, der indgås af det samlede centrale ledelsesorgan, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Hæftelse
Selskabets kreditorer kan alene søge sig fyldestgjort i selskabets kapital.

Ved at stifte et aktieselskab, taber stifteren således som udgangspunkt alene det beløb, der er skudt ind i selskabet, hvis selskabet går konkurs.
En bank eller anden finansieringsinstitut vil dog ofte stille som betingelse, at selskabets stifter eller ledelse hæfter personligt for eventuelt optagede lån.

Kapitalkrav
Stiftelsen af et aktieselskab kræver, at der foreligger en selskabskapital på mindst kr. 400.000,00.

Selskabskapitalen kan være indbetalt kontant, men den kan også foreligge ved andre værdier end kontanter (apportindskud), f.eks. en tidligere personlig dreven virksomhed, en produktionsmaskine, m.v..
Hvis selskabet stiftes kontant, kan man nøjes med alene at indskyde 25 % af selskabskapitalen. Såfremt selskabets forhold senere nødvendiggør, at den resterende selskabskapital skal indbetales, skal dette ske senest 2 uger efter, at selskabets ledelsesorgan har fremsendt anmodning herom.
Såfremt kapitalen tegnes med andre værdier end kontanter, kræves det, at der foreligger en revisorerklæring, der angiver værdien af det indskudte aktiv.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Et aktieselskab skal udarbejde og offentliggøre regnskab, der som hovedregel skal revideres af en revisor.

Selskabets årsregnskab skal senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et aktieselskab er, modsat en enkeltmandsvirksomhed og et interessantskab, et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet skal således svare skat af eventuel fortjeneste, ligesom et evnetuelt underskud alene kun kan modregnes i fremtidig indkomst i selskabet.

Anpartsselskab (ApS)

Ejerforhold
Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, der kan være såvel privatpersoner som selskaber.
En persons eller et selskabs ejerandel af selskabet bestemmes af hvor stor en del af anpartsselskabets kapital, som vedkommende har indskudt eller erhvervet.

Ledelse og tegningsret
Et anpartsselskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen, hvor selskabets kapitalejere kan give møde og stemme om ethvert af selskabets forhold.
Den daglige ledelse i et anpartsselskab kan bestå af en direktion eller en bestyrelse eller af begge dele. Læs mere om ledelsens opgaver, forpligtelser og ansvar her.
Med mindre vedtægterne bestemmer andet, bliver anpartsselskabet forpligtet af aftaler, der indgås af det samlede centrale ledelsesorgan, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Hæftelse
Selskabets kreditorer kan alene søge sig fyldestgjort i selskabets kapital.
Ved at stifte et anpartsselskab taber stifteren således som udgangspunkt alene det beløb, der er skudt ind i selskabet, hvis selskabet senere skulle gå konkurs.
En bank eller anden finansieringsinstitut vil dog ofte stille som betingelse, at selskabets stifter eller ledelse hæfter personligt for eventuelt optagede lån, hvorefter den begrænsede hæftelse i praksis er illusorisk. Kontakt os for yderligere rådgivning.

Kapitalkrav
Stiftelsen af et anpartsselskab kræver, at der foreligger en selskabskapital på mindst kr. 50.000,00.
Selskabskapitalen kan være indbetalt kontant, men den kan også foreligge ved andre værdier end kontanter (apportindskud), f.eks. en tidligere personlig dreven virksomhed, en produktionsmaskine, m.v..
Såfremt kapitalen tegnes med andre værdier end kontanter, kræves det, at der foreligger en revisorerklæring, der angiver værdien af det indskudte aktiv.

Regnskabs- og skattemæssige forhold
Et anpartsselskab skal udarbejde og offentliggøre regnskab, der som hovedregel skal revideres af en revisor.
Selskabets årsregnskab skal ske senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et anpartsselskab er, modsat en enkeltmandsvirksomhed og et interessantskab, et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet skal således svare skat af eventuel fortjeneste, ligesom et evnetuelt underskud alene kan modregnes i fremtidig indkomst i selskabet.

Iværksætterselskab (IVS)

Et iværksætterselskab (IVS) kan stiftes for 1 kr. i startkapital. Selskabet skal dog i stedet spare 25 % af det årlige overskud op indtil selskabskapitalen og en særlig reserve udgør 50.000 kr. IVS’er er omfattet af selskabsloven.

Iværksættere kan stifte et IVS med en selskabskapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Selskabet skal herefter opbygge kapitalen i selskabet ved at selskabet spare 25 % af det årlige overskud op, indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til det opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet, hvis anpartshaverne ønsker det, om registreres til et anpartsselskab (ApS).

Iværksætterselskaber er omfattet af selskabsloven.

Væsentlige forskelle på IVS og andre virksomhedsformer
Fordelen ved IVS frem for andre selskabsformer (fx ApS og A/S) er det lille krav om selskabskapital, mod at selskabet sparer op af overskuddet. I modsætning til mulighederne i andre selskaber, kan betalingen for selskabskapitalen (anparterne) i et IVS kun være kontanter.

I modsætning til enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren hæfter ubegrænset for enkeltmandsvirksomhedens forpligtelser, hæfter ejere i iværksætterselskaber kun med deres betaling for anparterne. Hæftelsen for iværksætterselskabers forpligtelser er med andre ord begrænset til selskabets formue. Til gengæld skal iværksætterselskaber udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, og årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, hvilket ikke er tilfældet for enkeltmandsvirksomheder.

Registrering i ejerbog og Det Offentlige Ejerregister

Iværksætterselskaber skal lige som andre selskaber føre en ejerbog over samtlige ejere og panthavere. Desuden skal ejere, som råder over 5% eller mere af kapitalen eller stemmerne registreres i Det Offentlige Ejerregister. Reglerne for disse registreringer er beskrevet i ‘Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister’.

Ejeraftaler

I selskaber med mere end en ejer vil der ofte opstår situationer hvor ejerne ikke er helt enige om hvem der kan træffe hvilke beslutninger og i hvilken retning selskabet skal gå. En anden situation, der ofte giver anledning til tvist, er hvor en eller flere af ejerne ønsker at træde ud af selskabet eller måske videreføre det alene.

Løsningen på sådan en konflikt kan ikke findes i selskabslovgivningen, hvorfor parterne er nødt til at indgå en civil aftale om, hvordan disse situationer og andre skal håndteres.

Aftalen indgås bedst i forbindelse med stiftelsen af selskabet da situationerne så endnu ikke er opstået.
En sådan aftale mellem ejerne kaldes meget beskrivende for en ejeraftale.

Ejeraftalen kan f.eks. regulere følgende forhold:

Direktionens og bestyrelsens sammensætning
• Hvilke beslutninger som kræver kvalificeret majoritet til vedtagelse
• Overdragelse af anparter
• Forkøbsret
• Ret til at sælge eller købe kapitalandele
• Forbud mod pantsætning af anparter
• Anden overgang af anparter (f.eks. i tilfælde af død eller skilsmisse)
• Hemmeligholdelse
• Konkurrenceklausul
• Kundeklausul
• Udpegning af revisor
• Regnskabspraksis
• Udbyttepolitik
• Finansiering
• Opsigelse
• Misligholdelse
• Lovvalg og værneting

Erhvervsstyrelsens gebyrer
• Stifte et selskab ved anmeldelse til styrelsen: 2.150 kr.
• Stifte et selskab via webreg: 670 kr.
• Ændringer i registrerede selskaber ved anmeldelse til styrelsen:  340 kr.
• Ændringer i registrerede selskaber via webreg: 180 kr.

 

Det Offentlige Ejerregister
• Fra december 2014 skal alle aktie-, partner- og anpartsselskaber (inkl. iværksætterselskaber) registrere kapitalejere, som ejer mere 5 % eller derover af den samlede
selskabskapital eller de samlede stemmerettigheder i Det Offentlige Ejerregister.

• Formålet er at skabe større åbenhed og gennemsigtighed og den 15. juni 2015 bliver registret således offentligt.

• Det nye register kommer til at ligge på virk.dk og skal ikke ses som en erstatning for ejerbogen, der stadig skal føres og primært er til for selskabets ejere.

• Selskaber som stiftes den 15. december 2014 eller senere skal registrere ejerforholdene senest 2 uger efter stiftelsen. Det samme gælder ændringer i alle selskaber,   som foretages efter 14. december 2014.

• Selskaber der er stiftet før den 14. december 2014 eller tidligere har 6 måneder til at registrere ejerforholdene, hvis der ikke laves ændringer efter denne dato.

• Registret er ikke begrænset til ovennævnte gruppe af kapitalejere. Også ejere af ihændehaveraktier skal registreres – også selv om de ejer mindre end 5 % af kapitalen   eller stemmerettighederne.

• Panthavere, og juridiske enheder med indflydelse i selskabet i øvrigt, skal ligeledes registreres, hvis de råder over stemmerettigheder i selskabet.

• Er der tale om ejere, som ejer 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, er selskabet ansvarlig for registreringen.

• De øvrige registreringspligtige er selv ansvarlige for registreringen.

• Ved manglende overholdelse af registreringspligten kan både selskabet og kapitalejerne ifalde bødestraf. Herudover skal selskabets revisor afgive bemærkning om den   manglende overholdelse af reglerne i selskabets årsrapport.

• Udelukkende selvstændige juridiske enheder kan indgå i registret, der således udelukker enkeltmandsvirksomheder og andre ikke-selvstændige juridiske enheder. I   tilfældet med enkeltmandsvirksomheden vil det være personen bag virksomheden, som skal medtages i registreret.

• Ejerandelene angives i intervaller på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 og 100 %. Registret skal således opdateres når en kapitalejer bevæger sig fra ét interval til et andet.  Registret skal ligeledes opdateres når tærskler på 1/3 og 2/3 af selskabskapitalen eller stemmerettighederne overskrides.

• Registreret skal indeholde navn, bopæl og CPR-nr. på danske personer, navn, CVR-nr. og hjemsted for danske selskaber, og anden entydig identifikation af udenlandske   ejere.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os

E-mail: info@Rrevision.dk
Telefon: +45 93 20 33 02
Åbent: Man-Fre 09 – 17